Modstandsgruppen »Jarl« stod fra efteråret 1944 og frem til befrielsen i maj 1945 for modtagelsen af en række våbennedkastninger fra engelske flyvere.
Nedkastningerne fandt sted i et øde område på Thorup Fjordholme nær Vejlerne og Limfjorden, hvor der var størst mulig sikkerhed for ikke at blive opdaget af den tyske besættelsesmagt.
Våbencontainerne blev først skyndsomst gravet ned og, når der var mulighed for det i dagene derpå, fragtet på landbrugsvogne til Østergaard i Klim. Her blev våbnene opbevaret i en ajlebeholder indtil den videre kamuflerede transport med vognmænd via briketfabrikken i Kaas til Aalborg, hvor den nordjyske modstandsbevægelse havde sit hovedkvarter under ledelse af Tholstrup.
Den lokale modstandsgruppe for Klim-Fjerritslev blev ledet af forretningsfører Børge Sørensen, Han Herreders Tømmerhandel i Fjerritslev.
Mindesten for våbenmodtagelserne på Thorup Fjordholme 1944-45
Alvejen 279, Thorup Fjordholme
9690 Fjerritslev