Flyt til Thorup-Klim

Portal til Thorup-Klim området

Hvor vil du helst bo i din fritid 
– på stenbroen eller i Danmarks bedste natur ved hav og fjord?

  • Flyt til Thorup-Klim og bo midt i den store natur 
    i den vestlige del af Jammerbugt Kommune
  • Her er tryghed, udfoldelsesmuligheder og masser af frisk luft!

Natur

  • Bulbjerg  – Jyllands eneste fuglefjeld med storslået udsigt fra Hanstholm til Rubjerg Knude. Udsigtsbunker med udstilling om fugleliv og besættelsestiden
  • Thorup Strand – Nordeuropas største kystlandingsplads med redningsstation og salg af frisk fisk fra egen fiskebutik
  • Klim Strand og Klim Bjerg – stort rekreativt område med campingplads, vandland/wellness, hotel/restaurant og kalkværksmuseum
  • Vejlerne – Nordeuropas største vildtfuglereservat. Mulighed for at komme helt tæt på fuglene i de mange fugletårne og -skjul, som Aage V. Jensen Naturfond har opsat i området
  • Læs om de mange andre oplevelsesmuligheder i landet mellem hav og fjord her

Kultur- og foreningsliv

  • Alsidigt og aktivt forenings- og kirkeliv – mange former for socialt samvær, idræt, FDF, foredrag, dilettant m.v.
  • Forsamlingshuse i Klim og Vester Thorup
  • Tre sognekirker og en valgmenighedskirke – Gudstjenester, foredrag og koncerter
  • Stor lokalhistorisk aktivitet – oplagt mulighed for at lære din nye egn at kende
  • Mange gallerier og udøvende kunstnere i området
  • Moderne biograf i Fjerritslev

Skoler og daginstitutioner

  • Thorup-Klim Skole (kommunal skole 0.-6. klasse)
  • Storkereden (kommunal integreret institution 0-10 år) – lange åbningstider i børnepasningen
  • Klim Friskole (grundtvig-koldsk friskole 0.-9. klasse)
  • Klim Fribørnehave & Vuggestue  lange åbningstider i børnepasningen
  • Bjerget Efterskole (8.-10. klasse)
  • Han Herred Efterskole (9.-10. klasse)
  • Fjerritslev Gymnasium  – STX, HHX, HF, 10. klasse og grunduddannelsen til SOSU-/pædagog – samt særlig Adventure- og MTB-linje

Fysisk udfoldelse

  • Naturen – en uudtømmelig kilde til bevægelse og oplevelser året rundt
  • Thorup-Klim Hallen – moderne idrætshal med motionscenter og udendørs fitness- og multibane
  • Vandre-, cykel- og ridestier – Nordsøstien og Vestkystruten passerer gennem området
  • Mountainbike – over 30 km MTB-ruter i Svinkløv og Kollerup plantager
  • Andre udfoldelsesmuligheder – fx svømmehal, golfbane, tennisbaner og bowlingcenter i Fjerritslev, 6 km fra Klim

Indkøb og service

  • Min Købmand Vester Thorup
  • Thorup Strand Fisk – dagfrisk og skånsomt fanget fisk direkte fra Jammerbugten
  • Tømmerhandel med byggemarked i Vester Thorup
  • Mange håndværksvirksomheder i området
  • Kun 6 km fra Klim til stort antal specialforretninger i centerbyen Fjerritslev – Jammerbugtens hyggeligste handelsby – samt lægehus, tandlæger m.v.

Bosætning og transport

  • Attraktive helårsgrunde – også helt nær havet – se boliger til salg netop nu
  • Gode helårshuse og nedlagte landbrug – til rimelige priser
  • Fjernvarme i Klim og Vester Thorup – lav varmeudgift
  • Super bredbåndsdækning i hele området – arbejd hjemmefra, når det passer dig!
  • Lejeboliger – fx Fjerritslev Boligforenings boliger i Klim, Vester Thorup og Thorup Strand – læs mere på www.fjerbo.dk
  • Velbeliggende fritidshuse i gåafstand til havet – nyd seniortilværelsen i dit fritidshus året rundt
  • Gode busforbindelser på lokalrute 562 og rute 70 Thisted-Aalborg – mange daglige afgange
  • Daglig busforbindelse rute 888 Fjerritslev-København via Aarhus
  • 45 min. til Aalborg Lufthavn
  • 35 min. til Thisted
  • 65 min. til Hobro
  • 80 min. til Viborg og Skive