Klim Fribørnehave og Vuggestue

Portal til Thorup-Klim området

Klim Fribørnehave og Vuggestue er en selvstændig institution, hvor børnenes trivsel og udvikling sikres optimalt i en familiepræget hverdag.

Det prøver vi i et tæt samarbejde med forældrene at nå ved

  • at anerkende børnenes forskellighed og se det som en styrke for fællesskabet
  • at styrke det enkelte barns selvstændighed og samtidig lære det at deltage i et socialt fællesskab og tage hensyn til andres ønsker og behov
  • at styrke den sproglige udvikling gennem sang, rytmik, rim og remser, oplæsning og samtale
  • at tage på tur i skoven eller til stranden for at lære børnene at benytte og beskytte naturen

Det er beskrevet i institutionens pædagogiske læreplan, hvorledes målsætningen kan opnås.

Institutionen er etableret i nær tilknytning til Klim Friskole. Vi prøver at sikre sammenhæng mellem skole og vuggestue/børnehave ved hver dag at deltage i morgensang og i løbet af året at deltage i de fælles arrangementer, der er.

Fysiske rammer

Vores vuggestue og børnehave er placeret bag ved Klim Friskole. Den består af et stort opholdsrum, hvor børnene leger sammen på tværs af alder. Derudover er der køkken/aktivitetsrum, en dukkekrog, et mindre opholdsrum samt et dejligt puderum, hvor børnene kan tumle. Desuden har vi et skønt barnevognsskur, hvor de yngste børn sover i krybber.

Forældresamarbejde

Vi lægger vægt på et godt og åbent samarbejde med forældrene. Forældrene er altid velkomme til at besøge os en hel dag eller være der nogle timer og følge vores hverdag. Vi har forældresamtaler i november, hvor de ældste børns forældre bliver tilbudt en samtale. I januar/ februar bliver de øvrige børns forældre tilbudt en samtale.

Når barnet har været i institutionen i ca. to måneder, holder vi en samtale, hvor vi snakker om, hvordan barnet er faldet til i institutionen. Har forældrene i det daglige brug for en længere samtale, er de altid velkomne til at komme og aftale en tid, ligesom personalet vil bede om en samtale, hvis vi har noget, vi gerne vil drøfte med forældrene.


Kontakt

Klim Fribørnehave og Vuggestue
Oddevej 59, Klim
9690 Fjerritslev
Telefon 98 22 52 94
kfbh@klimfriboernehave-vuggestue.dk
www.klimfriboernehave-vuggestue.dk

Leder Jeanette Larsen
Oddevej 5, Klim
9690 Fjerritslev
Telefon 41 27 42 74


Bestyrelsen

Formand:                                    Sanne Jensen                             24 62 18 46

Næstformand:                            Frederik Hagen

Kasserer:                                      Kristina Kristensen

Sekretær:                                     Mette Søndergaard

Menig medlem:                         Aksel Ø. Volden